Kom og vær med i Espergærde Sejlklub

Kom og vær med i Espergærde Sejlklub – vi har også et tilbud til dig

 

Sæsonen er i fuld gang

Vi tilbyder:

Ungdomsjolleordning med optimistjoller til de mindste sejlere – og Tera, Feva og Zoom8 til de større børn/unge. Der er træning med i ordningen 1-2 gange ugentligt i sæsonen. Nye sejlere kan købe et prøveforløb med 6 gange i. Man skal gerne være ca. 9 år ved opstart og kan være med i ordningens forskellige joller, indtil man fylder 18 år.

Se mere her: http://essejlsport.dk/ny-sejler/

Seniorjolleordning med laserjoller og en enkelt snipejolle. Man køber sig adgang til en jollepulje, hvor man kan booke tid i en bookingkalender. Der arrangeres ugentlige fællessejladser og løbende kapsejladser. Undervisning er muligt, når der er frivillige trænere til det.

Se mere her: http://essejlsport.dk/ny-sejler/

Kajakaktiviteter for roere med egen kajak, som man kan leje stativplads til. Roere uden egen kajak kan købe sig adgang til en pulje af klubkajakker, hvor man kan booke tider i en bookingkalender. Der arrangeres ugentlige fællessejladser og forskellige løbende aktiviteter.

Kølbådsaktiviteter for kølbådssejlere med egen båd. Klubben har ikke en skolebåd, men der arrangeres løbende sociale aktiviteter, fælles ture og en fælles kapsejlads.

Generelt er der året igennem forskellige sociale aktiviteter, hvor man kan møde andre medlemmer af klubben. Man kan få adgang til klubhuset, herunder adgang til relevante grejrum. I kælderen er der desuden bad og omklædningsrum. Som medlem kan man efter 2 års medlemskab leje klubhusets sal og køkken til egne fødsels- og mærkedage.