Nu er vi tæt på….
Påskevejret er ind til videre perfekt og jeg kan se at der er aktivitet på havnen. Det er skønt for så kan vi også få jollerne på havnen når kølbådene er flyttet 18-19 April.
Der tegner til at blive en travl sæson, med nye kajakaktiviteter, ny Zoom jolle og renovering af Sniper. Oven i det begynder ombygning af huset til Vinterbadelauget. Vi kommer derfor til at have klub og byggeplads tæt på hinanden i år. Men det er kun i år så husk at give plads til håndværkerne, så prøver vi også at få dem til at give plads til os.
Husk at der er standerhejsning på Søndag den 12. April – vi glæder os til at se dig.
Med sejler hilsen og
på bestyrelsens vegne
Peter Hohnen