På vegne af alle sejlere og sejlklubber på Øresund, Dansk Sejlunion har
Kongelig Dansk Yacht Klub taget initiativ til denne “folkefest” på
Øresund for alle motor- og sejlbåde.
Ønsket er at samle mere end 1000 sejl- og motorbåde på Øresund på
éngang for at vise, at nu kan vi snart være sammen alle sammen delvis
igen under Corona. Vi ønsker at skabe en begivenhed, der engang for
alle – forhåbentligt – viser, at nu er vi kommet lidt videre alle sammen.
Det er fællesskabet blandt alle sejlere, der synliggøres og skal fejres. At
uanset hvad vi sejler, er vi fælles for vores glæde ved havet. Det er
vigtigt at understrege, at det ikke er en kapsejlads, men en
eskadresejlads på Øresund startende fra Gilleleje og Køge, med det mål
at vi alle runder et mærke i Københavns Havn, udlagt ved Den lille
Havfrue.