Foråret er kommet … og med det en ny sæson
Alle forårstegn er her nu omsider – efter at især vejret har ladet vente på sig:
- Standerhejsning er afholdt med dejlig frokost fra Brian i Fiskeboden
- Fælles hyggemiddag er afholdt (med mad samme sted fra)
- Kølbådene er blevet søsat
- Sejlklubbens joller er kommet på havnen – godt hjulpet på vej af flittige forældre og sejlere
- Følgebådene er klargjort af vort eget lille uundværlige serviceteam, og 2 af dem har fået nye pontoner, så pas godt på dem
- Ungdomsjolletræningen er gået i gang med træning tirsdag og torsdag
- Seniorjolleordningen har afholdt første kapsejlads og afholder sejladser hver onsdag
- Kajaksejlerne har mødtes for at koordinere sæsonen og starter snart fælles roaftener
- Klubben planlægger “åbent-hus” arrangement på havnen søndag den 22. maj, hvor vi vil fortælle om, fremvise og tilbyde prøveture til interesserede nye medlemmer
Medlemmer skal holde øje med sæsonens første KlubNyt, som lander i din mailboks en af de nærmeste dage. Her fortæller vi mere og har også nogle ønsker til jer :-).
Bestyrelse, trænere og andre frivillige glæder sig til at se eksisterende medlemmer i klubben og på vandet – og byder nye medlemmer velkomne. Vi håber på et super år i sejklubben.
Husk, at Espergærde Sejlklub er en forening, baseret på frivillig arbejdskraft – så forvent og tag pænt imod opfordringer til at bidrage til klubbens aktiviteter, både på vandet og på land.